Så here we go:
Menneskers egenskab til at fortælle er oldgammel. Vi kan finde gamle fortællinger som stammer helt tilbage fra Guds søn - Jesu fødsel, som bliver skildret i f.eks. biblen som vi alle kender. De fleste af os har hørt mange af disse fortællinger og mange vælger også at tro blindt på dem, uden at have bevis på at de har fundet sted. Der er f.eks. mange overnaturlige elementer i biblen, som at Jesu går på vandet, og dette synes jo ikke umiddelbart at være troværdigt, eftersom man går ud fra at biblen er en sand historie – og man forbinder ofte ikke ”det at gå på vandet” med sandhed. Med dette mener jeg at nogle folk - inklusiv mig selv skal se, høre og føle tingene før vi tror på dem, og da man ikke kan bevise at disse hændelser i biblen har fundet sted, er der også folk der vælger ikke at tro på dem.
Generalt mener jeg at det er en god idé at forholde sig kritisk til alt hvad man læser på internettet, aviser, tidsskrifter og bøger. F.eks. har den danske forfatter Knud Romer skrevet romanen ”Den som blinker er bange for døden” – hvor han fortæller om sin opvækst i Nykøbing Falster, hvor han opvoksede med dansk far og tysk mor. I romanen beskriver han hvordan han oplever sine børnefødselsdage som noget af det mest forfærdelige for ham. Hans mor inviterede hele hans klasse hjem til fødselsdag mere eller mindre i mod Knuds egen vilje, hvor hun her serverede vafler, ”spritzkuchen” og kartoffelpuffer med æblekompot. Knud fortæller hvordan ”de andre stirrede på det hele og kiggede efter bollerne, som ikke var der, og bananlagkagen, som ikke var der, og saftevandet var byttet ud med Nesquick”. I virkeligheden var det slet ikke sikkert at børnene manglede disse ting men blot kiggede fornøjet rundt på alt det der allerede var serveret. Knuds måde at fortælle alt dette på er meget detaljeret og har tilsyneladende været et meget stort traume for ham. Måske var han også nervøs for at hans kammerater så ham som anderledes, grundet hans tyske mor, fordi hun blandt andet sang fødselsdagssangen på tysk i stedet for dansk. Her kan vi igen kun forholde os til hans tekst selvom det måske slet ikke var sådan børnene opfattede det. Per Theil forholder sig også kritisk til netop Knud Romers roman i sin artikel ”Det er min historie, sagde hun …” (udsendt i Politikken D. 24 maj 2008) og han fortæller endda at folkene fra Nykøbing Falster hævder at det var en løgn. Knud Romer fortæller nemlig om hvordan borgerne i Nykøbing strakte armene op til Hitler hilsen da Knud og hans klasse gik optog til hans fødselsdag.
Vi kan heller ikke hundrede procent stole på alt hvad vi læser på internettet. Hjemmesider som arto, myspace, black market og facebook – er steder hvor man nemt kan pynte lidt på virkeligheden. På facebook kan man oprette en profil om sig selv, hvor man eventuelt kan sætte billeder ind fra diverse ferier og sin ny fødte baby, så ens familie over i USA kan følge med i ens liv. På den måde er facebook en mulighed for at have kontakt med folk verden over. Jeg er også selv ejer af en facebook profil, og synes det er rart at jeg kan se billeder af min fætters søn, og på den måde følge med i hans opvækst, da jeg sjældent ser dem. Du kan også vælge at bruge facebook på en helt anden måde, hvilke rigtig mange vælger at gøre. Du kan f.eks. gå ind og iscenesætte dig selv og tage alverdens forskellige tester – her kan du finde ud af om du bliver en god mor, eller om du elsker dine forældre, eller også kan du finde ud af hvilke farve neglelak du burde bruge og hvordan din forlovelses ring skal se ud. Når man har fået resultatet, kan man derefter selv vælge om det skal vises på sin profil, og hvis du i testen er blevet en ”dårlig mor”, kan man vælge ikke at have det stående så andre kan læse det. Man kan også vælge at snyde i sine svar for at få et bedre resultalt – så folk der ser din profil får et bedre indtryk af dig. Søren Bo Aggerbeck Larsens kronik ”Måden vi elsker os selv på” (udsendt D. 10 maj 2008 i Information) handler om hvordan nutidens unge har tendens til at være narcissister. Han nævner facebook som et af de populære steder på internettet hvor du kan ”dyrke” dig selv. Søren Bo Aggerbeck Larsen har også selv en facebook profil, herinde udgav han sig selv for ”John James Jr.” – som er en fiktiv person. Senere hen fandt han dog ud af at det ikke var normen på facebook. På facebook er det nemlig meningen at man er sig selv men man kan snildt forfalske sig selv alligevel.
//Sine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar