. Om mine meninger, om ting der fanger mig eller brokkerier fx. så har jeg her fundet en gammel stil fra gym, frem, som jeg FORVENTER hun (hint hint, det er dig laura;)) læser nu hehe :-) Til jer der ikke gider læse den, kan jeg hurtigt fortælle at den handler om selviscenesættelse og bloggerlivet osv.
Selviscenesættelse.com
En vigtig del af mennesket sociale omgang med hinanden indebærer selviscenesættelse, det fungerer som en slags stødpude eller strømligning. Det ”almene” menneskes selviscenesættelse er også forskellige fra arena til arena. Tag eksempelvis venner kontra bedsteforældre. Når man omgås sine venner har man en helt anden jargon, vælger et andet ”outfit”, taler hurtigere og så videre, end når man sidder sammen med sin farmor, hvor man i modsætning til vennerne, vil virke mere moden og ansvarsfuld. Man har en vis ”respekt” for sine bedsteforældre i forhold til sine venner. Ens venner er man på lige fod med på mange planer som det aldersmæssige (også heraf den psykologiske alder da man selv vælger sine venner) men hvor farmor er fra en helt anden generation og båndet er skabt på andre præmisser. Til den ældre generations evige fortrydelse, taler unge mennesker radikalt anderledes.
Vi iscenesætter os selv hver eneste dag, det bare ikke altid at det er med vilje at vi gør det. Vi gør det blandt andet igennem vores udseende (make-up og tøj) mange folk går f.eks. meget op i mode igennem tøj, og hvis du er mode rigtig klædt på, så får du skam også en del opmærksomhed.
”Det er et vilkår i dag, at man skal skabe sin egen identitet mere end nogensinde”
Dette har fotoforsker Mette Sandbye udtalt i artiklen ”Idas digitale ansigter” udgivet i Politiken 26. Oktober 2008 – skrevet af Flemming og Ditte Giese. Med det kan man så diskutere om Mette Sandbye har ret eller uret? Skribenten sætter spørgsmålstegn til behovet de unge har til at uploade så meget virtuel information om dem selv. Hun giver udtryk for at det er en kontrolleret informations strøm fra afsenderens side, og der ved selviscenesætter dem selv. ”De unge mimer med deres billeder roller. Noget, de gerne vil være. ”
det illustrer Mette Sandbye i sætningen. Internettet bliver brugt som et slags udstillingsvindue, Sandbye mener at de unge bruger denne online platform til at indtage forskellige roller, for at finde ud af hvad der passer bedst på egen krop. Ved hjælp af dette, kan de unge i højere grad udvikle deres identitet, da der er meget frie rammer på internettet. Mette Sandbye mener ikke at de unges adfærd er narcissistisk og deres opførsel bekymre hende ikke. Narcissisme er vores søgen efter andres anerkendelse, når denne søgen bliver tilfredsstillet, oplever vi en følelse af meningsfylde og eksistensberretigelse. Når den ikke bliver det, truer tomheden og følelsen af ikke at være noget værd. Ifølge Mette Sandbye startede den over proportionenerede selviscenesættelse allerede i tresserne og har fået mere og mere udbredelse i takt med at elektronikken taber værdi – får flere mennesker råd til disse materielle goder. Dette kan ses ved at de fleste danske familie er ejer af et digital spejlrefleks kamera og derudover har hvert familie medlem et personligt digital kamera om ikke andet er det indbygget i deres mobiltelefoner. Dette resultere i at der bliver taget flere billeder end folk gider se på, det er den samme udvikling der sker inde for net bloging som også er en form for selviscenesættelse, hvor der også er flere blogger end læsere.
Et andet medie som også udnyttes til selvpromovering og selviscenesættelse er dag og ugeblade. Hver uge kan du følge med i Sidney Lees liv ved just at gå ned og købe ”Se & Hør”. Sidney Lee er en af de få som selv har fundet ud af hvordan han bedst udnytter medie verdenen til at komme i rampe lyset. Sidney Lee startede med at melde sig til programmet ”Single liv” på kanal 4, da han ikke fik den store credit ud af det melde han sig i stedet til programmet ”Dagens mand” på tv 2. Ved at optræde tilpas bizart på disse to tv kanaler, opnår Sidney Lee den opmærksom hed som det kræves for at komme videre i systemet. Herefter kommer det slag i slag at han bliver inviteret til diverse tv shows og fester. Han har endda sin helt egen facebook støtte gruppe hvor han prøver at gøre så meget ud af sig selv, og skabe sig et billede af sig selv som ikke er til at gennemskue om er sandt eller falsk, præcis som Søren Bo Aggerbeck Larsen diskutere i artiklen ”Måden vi elsker os selv på” udgivet i ”Information” den 10.maj 2008 . Søren Bo Aggerbeck Larsen nævner facebook som et populært sted at ”dyrke” sig selv – Han har også selv en af de populære profiler, herinde udgiver han sig selv for ”John James Jr” – som en fiktiv person. Senere hen fandt Søren Bo Aggerbeck Larsen dog ud af at dette ikke var ”normen” på lige præcis facebook, hvilke det er mange andre steder på nettet, men på facebook er det nemlig meningen at man er sig selv men man kan snildt forfalske sig selv alligevel. Tidligere nævnte Mette Sandby mener at disse ting som sker på facebook og diverse steder ikke er narcissisme, Mette Sandbye definere narcissisme som ”Narcissus stod jo alene med sit spejlbillede og så på sig selv og nød det – for sin egen skyld.”
Jeg synes Mette Sandbye har ret i sin definition på narcissisme. Jeg synes langt fra at alle bruger facebook, til selviscenesættelse, trærtimod. Jeg er enig med Søren Bo Aggerbeck Larsen i at på facebook er ”normen” at være sig selv. Jeg har også selv sådan en profil på facebook, jeg bruger den hovedsagligt til at kommunikere med familie og venner langvejs fra, som jeg ikke ser så tit, hvilke jeg er rigtig tilfreds med. Jeg kan generelt godt lide at følge med over alt – også selv om det ikke rager mig, da jeg er meget nysgerrig og dette behov får jeg godt opfyldt på facebook. Jeg føler ikke at de venner jeg har på facebook udgiver sig selv for en anden, da jeg kender dem godt fra hverdagen. Da jeg var yngre havde jeg en arto profil, som jeg flittig brugte. Arto er ligesom facebook på nogle områder, på arto kan du ligesom på facebook chatte med vennerne, kigge billeder og selviscenesætte sig selv. Arto bliver desværre bare brugt en smule anderledes end facebook. Forskellen lægger i, at på arto selviscenesætter man sig mere, da det ikke er ”normen” at oplyse sit rigtige navn, rigtige alder og rigtig billeder (mange redigere deres billeder) den over proportionerede selviscenesættelse kan forvirrer ældre brugere som kan fører til store misforståelser der kan få massiv medie dækning. På arto er brugen typisk mellem 10-15. Ungdommens selvoptagethed afspejler noget helt grundlæggende ved tilværelsen i det senmoderne samfund. Den er først og fremmest et resultat af, ens identitetsudvikling, hvem man selv er, er blevet langt mere krævende end tidligere, og især for unge er denne identitetssøgen særlig svær, fordi de befinder sig i en overgangsfase mellem barn og voksen..
//Sine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar